Vedtægter for
Vejlby Sogns Jagtforening
1. Navn og hjemsted
1.1. Foreningens navn er Vejlby Sogns Jagtforening.
1.2. Foreningens hjemsted er Middelfart Kommune.
2. Forholdet til Danmarks Jægerforbund
2.1. Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund, hvis vedtægter er
bindende for foreningen og går forud for disse vedtægter.
2.2. Danmarks Jægerforbund hæfter ikke for foreningens forpligtelser.
3. Formål og opgaver
3.1. Foreningens formål er at samle alle jægere indenfor foreningens
område og fremme disses interesser i tilslutning til Danmarks
Jægerforbunds formål.
4. Optagelse
4.1. Foreningen kan som medlemmer optage enhver uberygtet person dog skal alle
nye medlemmer godkendes af den siddende bestyrelse.
5. Ophør
5.1. Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst én måneds skriftlig
varsel til udgangen af december.
5.2. Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent,
efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.
5.3. Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i overensstemmelse
med Jægerforbundets vedtægter §§36-41.
Eksklusionen skal således for at få endelig gyldighed godkendes af
Jægerforbundets hovedbestyrelse.
5.4. Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens
formue.
6. Kontingent og hæftelse.
6.1. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt
kontingent.
6.2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for
husstands-, ungdoms- og seniormedlemmer samt for ekstraordinære
medlemmer og i øvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid mv.
6.3. Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser.
7. Ordinær generalforsamling
7.1. Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens
anliggender.
7.2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned.
Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde
senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
7.3. Indkaldelse af den ordinære generalforsamling skal ske i
Jægerforbundets medlemsblad, eller ved skriftlig indkaldelse til
medlemmerne med mindst 2 ugers varsel.
7.4. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
Valg af dirigent.
Formandens beretning.
Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.
Indkomne forslag.
Fastlæggelse af kontingent.
Valg af formand og / eller kasserer.
Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Valg af suppleanter.
Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter.
Eventuelt.
8. Ekstraordinær generalforsamling
8.1. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne
finder det påkrævet, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt over
for bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager der ønskes
behandlet. Efter at skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal
bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger
herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af
dagsorden, skal ske skriftligt til medlemmerne med mindst 1 uges varsel.
9. Afstemninger
9.1. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte
medlemmer.
9.2. Hvert medlem har én stemme.
9.3. Afstemninger sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis
mindst 1/3 af tilstedeværende medlemmer begærer skriftlig afstemning.
9.4. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
9.5. Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed, medmindre
andet fremgår af disse vedtægter.
9.6. Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af
samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.
10. Bestyrelsen
10.1. Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den
overordnede ledelse af foreningen.
10.2. Bestyrelsen består af 5 medlemmer.
10.3. Valgperioden er 2 år. Grenvalg kan finde sted.
10.4. Formand og kasserer vælges af generalforsamlingen.
Formand vælges i lige år og kasserer i ulige år.
10.5. Bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand og en sekretær.
10.6. Bestyrelsen afholder møde efter behov, når formanden eller 2
medlemmer af bestyrelsen begærer det.
10.7. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til
stede,
10.8. Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme.
10.9. Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde af
stemmelighed er formandens – eller i dennes fravær næstformandens -
stemme afgørende.
11. Tegningsret
11.1. Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening eller af formanden,
henholdsvis næstformanden, i forening med et andet bestyrelsesmedlem.
11.2. Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til
kassereren.
12. Formue og regnskabsår
12.1. Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller
sikre værdipapirer.
12.2. Regnskabsåret er kalenderåret
13. Revision
13.1. De to revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jf. punkt 7,
reviderer regnskabet og påtegner dette. Revisorerne har endvidere til
opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i
overensstemmelse med de fastsatte retningslinier.
13.2. Revisorerne kan foretage uanmeldt kasseeftersyn.
13.3. Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.
14. Sammenslutning
14.1. Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende
medlemmers stemmer på to hinanden følgende generalforsamlinger, der
afholdes med mindst en og højst to måneders mellemrum, vedtage, at
foreningen sammenlægges med andre foreninger under Jægerforbundet,
således at foreningens aktiver og passiver overtages af den fortsættende,
fælles lokalforening.
15. Opløsning
15.1. Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende
medlemmers stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der
afholdes med mindst en og højst to måneders mellemrum, vedtage, at
foreningen opløses.
15.2. Foreningens eventuelle formue skal – efter at alle forpligtelser er
opfyldt – forvaltes af Jægerforbundet i indtil 5 år. Stiftes en ny
jagtforening under Jægerforbundet i foreningens område inden for
femårsperioden, overføres den forvaltede formue tilden nye jagtforening. I
modsat fald tilfalder formuen efter femårsperiodens udløb, Jægerforbundet,
som skal anvende den til naturbevarende formål i Middelfart kommune.
16. Ikrafttræden
16.1. Disse vedtægter, der er vedtaget på generalforsamlingen
den 28. november 2007 træder i kraft, når de er godkendt af
Danmarks Jægerforbund.
Ovenstående vedtægter er godkendt af generalforsamlingen
den 28/11 2007
Dirigent – Poul Olsen den 28/11 2007
Formand – Esben Rand Edal den 28/11 2007
Kasserer – Marie Rand den 28/11 2007
Revisor – Jørgen Rasmussen den 28/11 2007
Godkendt af Danmarks Jægerforbund’s hovedbestyrelse
den 19/12 2007
Ændring af punkt 4 vedtaget på generalforsamlingen den 12. februar 2020.